Op gennem det 20. århundrede er der sket store ændringer i det danske landskab. Heder er blevet opdyrket, og ådale og hele søer er blevet drænet for det moderne landbrugs indtog. I 1980'erne vendte synet på naturen, og der blev sat en stopper for det ellers noget reguleringsløse brug af Danmarks arealer. Sidenhen har talrige projekter forsøgt at genoprette skaderne - men virker det? Og hvad er egentlig rammerne for disse projekter? Hvorfor er nogle projekter tomme tiltag, mens andre er suveræne successer?

Dette er blot få af de spørgsmål, vi sammen skal diskutere på konferencen. Vi har en stribe oplægsholdere, som vil belyser hver deres del af emnet, og sammen med to debatter vil vi forhåbentlig gå hjem på dagen med en klarere idé om hvordan det står til med projekter i den danske natur.