Præsentationer

Hvorfor en plan?
ved Wilhjelmgruppen, Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Universitet
Den moderne miljøbevægelse tog på mange måder sit udspring i debatten om pesticider og problemerne ved at fylde vores landbrug og natur med giftstoffer, hvis bivirkninger vi ikke kendte, og hvis konsekvenser vi bogstaveligt talt ikke kunne leve med. Til trods for dette har landbruget siden da ikke udfaset pesticiderne, hvis anvendelse herhjemme overstiger Miljøstyrelsens anbefalinger. Og med den nu udløbne pesticidhandlingsplan og et uambitiøst ”Grøn vækst”-udspil er der ikke lagt op til forandringer eller forbedringer. Samtidig dukker pesticiderne sjældent op på listerne over naturens største problemer og udfordringer.

Skyldes dette, at der ingen problemer er, eller at naturen har andre og større udfordringer, der afventer løsninger, inden vi skal fokusere på pesticiderne? Eller skyldes det en mangelfuld viden om de processer og konsekvenser, som et stort forbrug af giftstoffer sætter i gang både i vores terrestriske og akvatiske natur – såvel som i vores egne kroppe.

Pesticiderne uden for markerne (pdf)
ved professor Peter Esbjerg, det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Landbrugets brug af pesticider giver utilsigtede skadevirkninger på dyre- og planteliv og truer den biologiske mangfoldighed. Det gælder ikke kun på selve den sprøjtede mark, men i høj grad også for de omkringliggende naturområder. Hvad er de skadelige virkninger, og hvad kan man gøre for at begrænse dem? Kan ændrede krav om bufferzoner sikre, at pesticidernes skadevirkninger isoleres til den sprøjtede mark? - Og vil det afhjælpe problemet i tilstrækkelig grad, når man tager klimaforandringernes effekt på fremtidens pesticidforbrug i betragtning?

Pesticidtruslen i vandet (pdf)
ved forskningschef, Nikolai Friberg, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet
Pesticider fra landbruget og andre forureningskilder bliver skyllet ud i landets vandløb i ryk af høje koncentrationer og i blandinger af mange forskellige pesticider. Samtidig påvirkes ferskvandssystemerne af stressfaktorer som næringsstofbelastning og dårlige iltforhold, som sammen med pesticiderne er med til at destabilisere økosystemerne. De biologiske konsekvenser af pesticider i ferskvandssystemerne er dog i mange tilfælde ukendte eller dårligt belyst. Selvom laboratorieforsøg kan dokumentere pesticideffekter på dyr, er der lang vej til at få afspejlet, hvilke effekter der er på arts-, populations- og økosystemniveau i naturen.

I oplægget gives en vurdering af, hvor påvirket vores vandmiljø er af det nuværende pesticidforbrug, hvordan fremtiden tegner sig, og hvilke faktorer der bør tages hensyn til, hvis vi skal beskytte de ferske vande bedst muligt.

Pesticideffekter i mennesker (pdf)
ved professor Philippe Grandjean, afdeling for miljømedicin, Syddansk Universitet
Mennesker påvirkes såvel som dyr og planter af de pesticider, vi eksponeres for gennem for eksempel fødevarer og omgivelser. Undersøgelser har vist, at det kan have hæmmende effekt på børns udvikling af både hormon- og nervesystem, hvis de under fosterstadiet er udsat for pesticider. Vores eksponering for pesticider begrænses blandt andet ved hjælp af fastsatte grænseværdier for indhold i fødevarer samt regler for håndtering af pesticider. Men der er mange uafklarede effekter, og de mange ukendte faktorer gør det svært at vurdere eksponeringsrisikoen og skadernes omfang.

Hvor omfattende er pesticidpåvirkningen på mennesker, og er grænseværdierne for pesticider korrekt sat? Hvordan kan sådanne påvirkninger begrænses, og hvad kræver det fra et lovgivningsmæssigt synspunkt?

Lovgivningens rammer for en hensigtsmæssig regulering
ved professor Peter Pagh, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Den danske pesticidlovgivning har gang på gang vist sig utilstrækkelig til at begrænse forbruget af pesticider herhjemme. Dette er senest eksemplificeret ved den netop udløbne pesticidplan, hvor ingen af de for naturen betydningsfulde mål blev nået.

Men hvor skal vi placere ansvaret for pesticidreguleringen – hos EU, Stat eller kommune?

I dette oplæg præsenteres de rammer og forpligtelser, EU-lovgivningen giver, og hvilke muligheder der er for at videreudvikle og tilpasse lovgivningen til danske forhold. Hidtil har forkastelse af lovforslag i EU ofte ført til indgåelse af frivillige aftaler, der ikke forpligter til en direkte implementering, og hvis effekt kan stilles spørgsmålstegn ved. Hvordan sikrer man en succesfuld pesticidregulering baseret på bindende aftaler og konsekvenser i de tilfælde, de fastsatte mål ikke nås?

Hvilke forventninger er der til udviklingen af miljølovgivningen og især pesticidområdet i EU over de næste 10-15 år?

Politiske virkemidler på pesticidområdet - muligheder og begrænsninger pdf
Gengivelse kun mod kildehenvisning: Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet
ved Forsker Anders Branth Pedersen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet
Evalueringen af Pesticidplan III viste med tydelighed, at de politiske virkemidler til at begrænse pesticidforbruget i Danmark ikke har fungeret tilfredsstillende. Der er ifølge evalueringen brug for nye, konkrete tiltag og mål. Men hvad er alternativerne - hvilke virkemidler og redskaber bør benyttes i fremtidige planer for at sikre deres effektivitet?

I et omfattende forskningsprojekt har forskere fra Århus og Københavns Universiteter undersøgt, hvordan holdninger og værdier påvirker landmændenes beslutningsadfærd og dermed effekten af politiske virkemidler. Tidligere handlingsplaner har bygget på en vurdering af landmændene beslutningsadfærd som økonomisk optimerende, men sociologiske studier viser, at landmændenes beslutninger i væsentlig grad også bestemmes af faglige og kulturelle normer, professionel stolthed samt praktiske og tekniske barrierer. Forståelse af landmandens interesser og spillerum er afgørende aspekter i udviklingen af en velfungerende pesticidregulering og bør indgå som væsentlige elementer i forvaltningen af natur- og miljøhensyn.

Cocktail effekter af pesticider (pdf)
ved lektor Nina Cedergreen, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Lovgivningen omkring pesticider er baseret på enkeltstoffer. I miljøet optræder de dog som oftest i blandinger p.g.a. overfladeafstrømning, udsivning og vinddrift fra forskellige marker eller fordi pesticider undertiden udbringes i tankblandinger. I miljøet blandes de tilmed med kemikalier fra andre kilder, såsom spildevand, afløb fra veje og udledninger fra industrier. Miljøet og dets organismer er derfor udsat for en cocktail af kemikalier. Men kan man beregne miljøeffekten af kemiske cocktails? Og kan man lovgive omkring dem? Og hvilke situationer er det vi skal være opmærksomme på at undersøge bedre i fremtiden?

Nye virkemidler på pesticidområdet (pfd)
ved agronom Anita Fjelsted, Pesticider og Genteknologi, Miljøstyrelsen
Hvilke virkemidler og lovgivning findes der på EU-plan så vel som i dansk lovgivning. Hvad er målsætningerne i Regeringens Grøn Vækst, og hvordan skal disse mål nås?

Kan vi undvære pesticider? (pdf)
ved landmand Egon Kjær Sørensen, formand Frie Bønder - levende land
Danmark er ikke stort, men skal dog være stort nok til både at indeholde en rig natur og et højeffektivt og moderne landbrug. Hvis der skal være plads til begge dele, kan det ikke foregå udelukkende på hverken naturens eller landbrugets præmisser. Der må derfor skabes et fælles grundlag baseret på en fælles forståelse af de udfordringer, som både landbruget og naturen står over for.

Landbrugets rolle er instrumental i implementeringen af en overordnet og ambitiøs plan for fremtidens natur, og der er brug for et landbrug, der tager udgangspunkt i naturen som en medspiller, ikke en modspiller. Findes der en fornuftig balance, hvor vi kan sikre landbrugssektoren som en levedygtig industri og samtidig skabe mere plads til naturen? Og er pesticiderne udelukket i denne sammenhæng, eller findes der en måde, hvor sprøjtemidler kan bruges i balance med naturen?

I dette oplæg fremlægges nogle af de tanker, der lægger bag en mere lokal og mere naturlig måde at drive landbrug på, der hverken fokuserer udelukkende på, at landbruget skal være mest muligt effektivt eller skal leve og dø på naturens præmisser. Vi vil her blive præsenteret for en måde at drive landbrug på, der insisterer på, at landbruget skal tage udgangspunkt i sine omgivelser og være til gavn for både landmanden, lokalbefolkningen og sine naturlige omgivelser.