Den danske natur og biodiversitet - status, udfordringer og hvad kan der gøres?
ved professor Carsten Rahbek, forskningsleder Center for Makroøkologi, Københavns Universitet

Danmark har en rig og varieret natur - men status for den danske biodiversitet er dårlig. Årsagerne til dette er fagligt velkendte - det er oplagt hvad der skal gøres for at bedre situationen. Alligevel når Danmark ikke EU's 2010 politiske målsætninger for biodiversitet. Danmark har end ikke en handlingsplan for biodiversitet. Det på trods af, at skiftende regeringer har haft bevarelse af biodiversitet som deres naturpolitiske hovedformål siden Biodiversitetskonvektionen fra 1992. Dansk natur og biodiversitet er blevet Sorteper i den danske natur- og miljøforvaltning og har det ringere end i de fleste andre europæiske lande.

Professor Carsten Rahbek vil ud fra sin videnskabelige indsigt sætte fokus på, hvordan det kan være, hvad der konkret gavner biodiversiteten, og hvad der skal til for at Danmark bevare en rig natur med stor biologisk mangfoldighed.

Biodiversitet under havoverfladen
ved seniorforsker Per Dolmer, DTU aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Danmark har en lang kystlinie i forhold til landets areal. Alligevel glemmes det at biodiversitet ikke kun findes på landjorden, men også under havets overflade. Overfiskning, kystnær bebyggelse og forurening er trusler som tit overses, men har stor indflydelsen på den biologiske mangfoldighed i det samlede billede. Det er derfor vigtigt ikke kun at forholde sig til biodiversiteten i det terrestriske miljø, men også til livet i havet.

Dette oplæg sætter fokus på biodiversitet under havoverfladen, og belyser de særlige problematikker og løsninger knyttet til diversiteten i det marine miljø ,herudover hvad der kan gøres for at beskytte og forbedre den biologiske mangfoldighed i havet. Oplægget tager udgangspunkt i muslingefiskeriets påvirkninger af kystområder, og om hvordan stillehasøsters ændrer der biologiske system i lavvandede områder.

Biodiversitet - Hvad er det værd? (PP)
ved adjunkt Søren Boye Olsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

Naturbeskyttelse og bevaring ses ofte som en budgetøkonomisk udgift frem for en samfundsøkonomisk investering. Faktum er, at natur genererer kapital på flere niveauer. Vi bør derfor se nærmere på værdien af økosystemer, og de ydelser de bidrager med, samt se mere objektivt på hvorledes disse værdier kan inddrages i beslutningsprocessen. Beskyttelse af biodiversitet er ikke blot en udgift - det er en investering, som vil generere nogle gevinster. Og som for alle andre investeringer er der behov for at vurdere om det er en god eller dårlig investering.

Den økonomiske værdi af økosystem-ydelser vil stige i takt med ødelæggelserne af jordens naturlige ressourcer. Derfor er det vigtigt, at man både på lokalt og nationalt plan gør sig bevist om hvad naturen er værd, og tager dette med i fremtidige beslutningsprocesser.

Søren Bøye Olsen vil i sit oplæg sætte fokus på, hvilken gevinst er det for kommuner og samfundet at investere i biodiversitet. Hvordan kan naturen værdisættes i økonomiske termer?

Hvordan kan disse værdier bruges til at vurdere, hvor god en investering der er tale om, og hvor stor en rolle skal den økonomiske vurdering spille i det samlede beslutningsgrundlag?

Mere biodiversitet for penge -muligheder indenfor EU (PP)
ved Thyge Nygård, Danmarks Naturfredningsforening

Når det drejer sig om naturforvaltningen er det sjældent viljen, men derimod midlerne der mangler. Fra politisk side bliver biodiversitet prioriteret meget lavt, og de få midler der er til miljø - og naturområdet er ofte øremærket til andre emner. Fra hvilke andre kanter kan man tænke at skaffe midler? Kan landbrugsstøtten eksempelvis benyttes til naturbevarelse, og hvilke fordele er der for landmanden? Og hvordan foregår det i praksis?

Der er i høj grad grund til at se kritisk på den hidtidige danske forvaltning af EU’s midler i Landdistriktsprogrammet og i forbindelse med den kommende revision af EU’s landbrugspolitik.

Er det oplagt at søge inspiration i andre EU-lande, og se på hvorledes de bruger landbrugsstøtten til en langt mere målrettet forvaltning og pleje af naturen?

Forvaltning i praksis - sådan gør vi i Vejle
ved Mads Fjeldsø Christensen, Projektleder i Vejle kommune

Kommunerne har med kommunalreformen fået en afgørende rolle på naturbeskyttelsesområdet. Det er dermed også blevet kommunernes ansvar at få bremset tabet af den biologiske mangfoldighed. Men med en presset økonomi i kommunerne, er det let for politikerne at nedprioriterer biodiversitet i forhold til andre emner, der findes vigtigere. Vejle kommune giver deres bud på hvordan biodiversitet kan indtænkes i den kommunale hverdag under de vilkår der tilsyneladende bliver kommunernes de kommende mange år. Her bliver synergi og helhed i opgavevaretagelse vigtige aspekter, hvis vi sammen skal lykkes med at bevare den biologiske mangfoldighed i vores natur.

Et eksempel på udlicitering af naturforvaltning (PP)
ved Ulla Rose Andersen, projektleder for COWI & Jan Fischer Rasmussen, Specialist for COWI

Det er i dag blevet mere almindeligt for kommuner at hente hjælp udefra når det kommer til natutrforvaltning. COWI er et af de konsulentfirmaer der tilbyder kommunerne hjælp med naturforvaltningsprojekter. Allerød kommune har fået COWI til at lave en strategi for biodiversiteten i kommunen. Denne strategi indeholder konkrete forslag til tiltag der kan medvirke til at bevare, og forøge kvaliteten af Allerød Kommunes naturområder med hensyn til biologisk mangfoldighed.

I dette oplæg gennemgås hvordan kommunen kan udvælge de arter som fremover bør prioriteres. Det kan dels være sjældne arter, som kommunen har et særligt ansvar for at beskytte, dels arter som er indikatorer for en god naturtilstand. Desuden gennemgås hvilke muligheder der er, for at udføre konkrete tiltag, der kan øge den biologiske mangfoldighed, og styrke bestandene af prioriterede arter. Samt hvordan arealet forøges og tilstanden af prioriterede naturtyper forbedres for på den måde at tilvejebringe et grundlag for at måle naturtilstanden i kommunen.

Biodiversitet 2020 - Planen for fremtiden (PP)
ved Jørn Jensen, By - og landskabsstyrelsen

Countdown 2010, er i Danmark og resten af Europa ikke opfyldt efter planen. Regeringerne har derfor været samlet endnu en gang for at fastsætte nye mål, for at forhindre en yderligere tilbagegang af biodiversiteten. Resultatet blev de nye 2020 mål, og med disse skal den danske regering udvikle nye strategier for at kunne opfylde kravene om et stop i tabet af biodiversitet. Men hvad er planen for fremtiden? Hvilke beslutninger er der allerede truffet om fremtidens natur politik og hvor er der sket ændringer, i forhold til 2010-målene? Og hvordan sørger vi for at 2020-målene bliver opfyldt til tiden? Disse spørgsmål samt en række andre vil blive besvaret når Jørn Jensen, holder oplæg om biodiversitet 2020 - planen for fremtiden.