Oplægsholdere

Rasmus Ejrnæs - Plads til Naturen

Biodiversiteten mangler plads. Det gør den fordi den vilde natur ikke lader sig indpasse i vores dyrkede økosystemer. Den er for bøvlet. På den anden side, så vil vi ikke give slip på ejendomsretten. Så vi ender i en situation, hvor vi lyver om naturbeskyttelsen og fortsætter business as usual.

Rasmus Ejrnæs er seniorforsker i biodiversitet ved institut for bioscience på Aarhus Universitet. Rasmus har forsket og rådgivet om biodiversitet og naturbeskyttelse i årtier - eksempelvis som projektleder for BIOWIDE og Biodiversitetskortet og nøgleperson i den nationale naturovervågning og vurdering af biodiversitetens tilstand og udvikling.

Simon Leed Krøs - Sommerfugleeffekten

Danmarks Naturfredningsforenings nationale kampagne "Plads til det vilde" har til formål at indgå i dialog med danskerne om behovet for mere vild natur. Det har ført til en omrejsende virtual reality oplevelse og en national "sommerfugleeffekt", som har skabt 7.000.000 m2 plads til sommerfugle i alt fra Vestre Fængsel til tusindvis af danske haver. Hør kampagneleder og frivilligansvarlig Simon Leed Krøs fortælle om erfaringerne med at få danskerne til frivilligt at afgive plads til naturen.    

Simon Leed Krøs har i sit arbejde for Danmarks Naturfredningsforening udviklet en række succesfulde kampagner, blandt andet DN's bidræberkampagne, som fik stoppet brugen af neonikotinoider på danske rapsmarker, og "Plads til det Vilde", som sætter fokus på vigtigheden af vild natur. Han varetager desuden Danmarks største citizen science projekt, Biodiversitet Nu (NaturTjek) med over 40.000 app-brugere og DNs frivilligindsats i KYSTSEKVENS projektet, som via MiljøDNA skal kortlægge biodiversiteten i havet langs de danske kyster. Simon er uddannet Cand.Ling.Merc på Aarhus Handelshøjskole, og har arbejdet som Kontaktchef på reklamebureau og Marketingchef i vindmøllebranchen.   

Philip Hahn-Petersen - InfraNatur

Hvad gør vi som samfund når de sjældne arter indfinder sig på uventede og ubeskyttede steder?
Kan natur være bevaringsværdig, selvom den er opstået på menneskeskabt grund og arterne er indslæbte?

De danske baneterræner er både refugier for hjemmehørende græslandsarter og levesteder for varmekrævende nytilkommere. Men mange af landets godsbaneterræner er allerede bygget væk og de sidste er ved at gro til. Hvordan kan kan vi bevare noget af den artrige natur de rummer? Og hvad kan vi lære af disse kunstige levesteder i bestræbelserne på at øge biodiversiteten i vores byer?

Philip Hahn-Petersen fra Habitats fortæller om InfraNatur, der er Miljøstyrelsen og Banedanmarks fælles indsats for at bevare og styrke biodiversiteten på udvalgte baneterræner. 

Else Østergaard - 10 år med Nationalpark Thy. Er der plads til mere natur?

I august fyldte Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, 10 år og med den runde fødselsdag rejses en lang række spørgsmål. Har nationalparkerne gjort en forskel for naturen? Er loven om nationalparker god nok? Hvilke muligheder - og hvilke udfordringer -står nationalparkerne over for? På tiåret for Danmarks Nationalparker er der også politisk fokus på en mulig evaluering af Loven om nationalparker. Forventningen da man lavede nationalparkloven var, at det ville tage 20-30 år at gennemføre det arbejde, der skulle til for at skabe en mere sammenhængende natur. Men hvad vi har nået til gavn for naturen de første 10 år? Og hvad skal der til, for at skabe endnu mere sammenhæng mellem de internationalt værdifulde klitlavninger og –heder?

Else Østergaard Andersen er uddannet biolog fra Aarhus Universitet i 1995 og MPA fra Copenhagen Business School i 2006. Som den første ansatte i en dansk nationalpark har hun været med lige siden 2009.

Bo Levesen - Hvordan kan vi gøre stor natur større? Samarbejde med private lodsejere og borgere om naturudvikling.

I naturgenopretningsprojekter er det vigtigt med strategier, som er helhedsorienterede, og at de private lodsejere involveres  meget tidligt i processen for planen kan blive holdbar og kan føres ud i livet. Vi arbejder med nye samarbejdsformer mellem naturudviklingskonsulent, lodsejer og dyreholder, hvor det primære mål er at øge den biologiske mangfoldighed naturen gennem græsningen, og et sekundært mål er at producere kød. Vi arbejder mod større sammenhængende arealer med helårsgræsning med flere dyrearter, både heste, køer og geder. Borgere uden jord søges inddraget gennem deltagelse i kogræsserforeninger, høslætslaug og naturovervågning. Når byboeren og landmanden mødes der kan opstå en fornyet relation mellem land og by, og samtidig sikres et bredt fundament for en god naturforvaltning. Samarbejdet mellem kommunen, foreninger og de private lodsejere er med til at sikre at arter og levesteder udvikles gunstigt gennem målrettet overvågning og naturudvikling.

Bo Levesen er Natur- og miljømedarbejder i Vejle Kommune, hvor han arbejder med at udvikle naturen i kommunen. Arbejdet retter sig både mod lodsejere, dyreholdere og naturaktive borgere, som feks deltager i naturovervågning, kogræsserlaug og høslætslaug.

Særligt i Vejle Ådal og Vejle Fjord, har Vejle Kommune gennem mange år har arbejdet på at øge naturindholdet og den biologiske mangfoldighed.

Henrik Bertelsen - Tur retur i landbrugslandet

Hvordan forenes landbruget og naturen? Og kan det overhovedet det?

“Landbruget fylder meget og beslaglægger en stor del af Danmark, det er udenfor enhver tvivl. Samtidig har landbruget ændret sig gennem årene med større maskiner, større marker og drives mere og mere effektivt og intensivt - naturen i det dyrkede land levnes derfor ikke megen plads. Det er der nok ingen der er uenige om. Til gengæld kan man blive mere i tvivl hvorvidt det er noget vi skal gøre noget ved. Nogen efterspørger mere natur i landbrugslandet, og andre mener vi skal koncentrere os om det der ikke er landbrug - altså skovene og de egentlige naturarealer, det er i øvrigt spildt energi overhovedet at snakke om natur i landbrugslandet. Det kan jo godt virke forvirrende - eller måske er det bare fordi folk taler forbi hinanden, og ikke definerer tingene på samme måde?

Derudover er der jo alle landmændene der ikke levner plads til naturen og er ligeglade - eller er de? For der er jo mange der gerne vil gøre noget - men gør de det rigtige? Og hvordan sikrer vi i højere grad at de gør det? Og hvad er i grunden det rigtige? Og glemmer vi ikke helt at landmændene har deres jord for at producere fødevarer og leve af det?

Der er nok at tage fat på hvis vi vil have natur indholdet hævet i og omkring det dyrkede land..”

Henrik Bertelsen er landmand, formand for Familielandbruget Sydvest, sidder i bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer og er næstformand i Vildtforvaltningsrådet.  

Ordstyre - Thor Hjarsen

Slagets gang på Wilhjelmkonferencen skal i år  styres af Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden. Thor har haft en lang karriere inden for naturbeskyttelse og naturformidling i Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, NIRAS og private NGO’ere som Red Barnet, og nu senest i WWF Verdensnaturfonden. Desuden var Thor med til at opbygge det danske IPBES-sekretariat på Københavns Universitet i 2016-2018. Han har arbejdet med både international og national natur og biodiversitet og deltaget aktivt i debatter på sociale medier og i pressen. Thor er nok kendt som en ret skarp kritiker af statens indsatser for natur og biodiversitet. På den mere fredelige front, er Thor især aktiv fuglekigger, formand for landets måske mindste naturNGO Hellebæk Kohaves Venner og triller i godt sommervejr rundt på en gammel BMW-motorcykel mellem de nordsjællandske naturlokaliteter.