Oplægsholdere
Her er en kort præsentation af de enkelte oplægsholdere.Julie Søgaard
Julie Søgaard er uddannet cand.scient i geografi og journalistik fra Roskilde Universitet og er den oplagte og kompetente ordstyrer ved dette års Wilhjelmkonference. Hun har arbejdet for DR som vært og tilrettelægger på Klima og Miljø på P1. I dag arbejder Julie hos BioRefining Alliance, der forsøger at fremme 2. generations biobrændstoffer og andre bioprodukter baseret på biomasserester og organisk affald. Julie er desuden formand for Foreningen af Energi- og Miljøjournalister.
Michael Leth Jess
Michael Leth Jess er Direktør for natur og plan i Danmarks Naturfredningsforening. Michael har med sine over 20 år i Danmarks Naturfredningsforening oplevet politisk naturforvaltning i både dens fremgang og tilbagegang. Michael har stor viden om arbejdet for naturen - hvad den tilbyder og hvad vi potentielt kan miste - og han er derfor den helt rigtige kandidat til at starte dette års Wilhjelmkonference med at fortælle os om status for naturen i Danmark.
Bettina Nygaard
Bettina Nygaard er Seniorrådgiver ved Instituttet for Bioscience – Biodiversitet under Aarhus Universitet. Hun vil hjælpe os med at få et overblik over hvordan vi overvåger naturen i dag, og hvordan det ser ud i Danmark kontra andre EU lande. Bettina er projektleder i Fagdatacenter for Terrestrisk Natur og Biodiversitet, der beskriver metoder og resultater fra den nationale overvågning (NOVANA).
Lisbeth Winther
Lisbeth Winther har sin baggrund i jura og sidder nu også som kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte Kommune for De Konservative. Lisbeth er medlem i Økonomiudvalget og har de sidste 10 år været formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Anders Panum Jensen
Anders Panum Jensen er afdelingsleder for Miljø & Energi / Vand & Natur i erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer. Landbruget er en stor del af den danske natur og Anders Panum Jensen vil være en af landbrugets stemmer under konferencen.
Henrik Høgh
Henrik Høegh er tidligere Minister i Folketinget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, men arbejder i dag som Viceborgmester i Lolland Kommune og sidder i Klima, Miljø- og Teknikudvalget. Henrik Høgh har i kraft af sine mange i år i politik en stor viden om, hvordan arbejdsgangen er for beslutninger omkring forvaltning af vores natur.
Henrik Bertelsen
Henrik Bertelsen er formand for Familielandbruget Sydvest, næstformand i Familielandbrugssektionen under Landbrug & Fødevarer og er desuden bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer. Personligt driver Henrik landbrug, hvor store dele ligger i et Natura 2000-område.
Hanne Kristensen
Hanne Kristensen har været direktør for Naturstyrelsen siden 2014. Hanne er DJØF'er med et grønt hjerte - og det er vigtigt for hende at skabe resultater på naturområdet der sikrer, at både natur og mennesker trives. Hanne Kristensen vil på konferencen give et indblik i Naturstyrelsens arbejde med naturforvaltning og, hvordan Naturstyrelsens arbejde fremmer den danske natur.
Hans Henrik Bruun
Hans Henrik Bruun er forsker og underviser i økologi og biologisk mangfoldighed på Københavns Universitet, hvor han blandt andet fokuserer på evidensbaseret naturbevaring. Hans Henrik Bruun har en stor viden om vores natur og på hvor langt vi er kommet med 2020-målene.
Helga Grønnegaard
Sekretariatsleder Helga Grønnegaard vil fortælle om det arbejde Collective Impact - Det åbne land gør for at skabe fælles løsninger og hvordan disse kan håndtere de mange forskellige interesser og måder at anvende landskabet på. Collective Impact - Det åbne land arbejder med nye veje til brug af landskabet, der skal gavne flere forskelligheder.