Oplægsbeskrivelser

Bedre natur og højere biodiversitet i ferskvand gennem 40 år hviler på operationel viden og vedholdende indsats
Af Kaj Sand-Jensen, Professor, Københavns Universitet
Laksens "genfødsel" i den forbedrede Sjjernå er et mirakel. Spredning af levedygtige ørrebestande og højere biodiversitet for smådyr i vandløb er et under, men forventet efter 40 års indstats for at rense spildevand og slynge åer. Selv søernes vandkvalitet og biodiversitet vokser, når næringsbelastningen reduceres. Bedre ferskvand har krævet operationel viden, klare mål, og udholdenhed på trods af vedholdende forsøg på obstruktion.

Fortid, nutid og fremtid i forvaltningen af danske vandløb og deres økologi
Af Nikolai Friberg, Seniorforsker, NIVA
Vandløb og deres ådale har historisk set været nogen af de mest belastede økosystemer i Danmark. Denne belatsning nåede et omfang i 1960’erne at det blev åbenlyst, også for politisk hold, at udviklingen var uholdbar. De første biologiske metoder blev taget i brug i starten af 70’erne og målrettede tiltag forbedrede vandkvaliteten. Imidlertid er der sket meget lidt for forbedring af vandløbsøkosystemet som helhed og den ensidige fokus på næringsstoftransport har gjort at de biologiske metoder er stået i stampe. Fremtidens forvaltning skal blive mere holistisk og tilstandsvurderingen må baseres på metoder, der beskriver udviklingen i biodiversitet og økosystemprocesser.

Allinge Ådal - Tur Natur
Af Kjeld Lundager Jørgensen, Agronom, Naturstyrelsen Himmerland
Med et vådområdeprojekt på 525 ha har naturen fået hovedrollen i en over 10 km lang del af Alling Ådal. Projektet forbedrer vandmiljøet i Randers Fjord, restaurerer delstrækninger af vandløbet og grødeskæringen er reduceret eller ophørt. Hele ådalen er nu ude af omdrift, og naturen tager gradvis over i en ekstensiv drift. Lodsejerne er gået med på ideen, og de lokale beboere er glade. Er naturelskerne også glade?

Fiskene i Vandrammedirektivet og i de danske vandplaner
Af Niels Jepsen, Seniorforsker, DTU Aqua
For 14 år siden skrev politikerne under på at vi skulle implementere VRD i DK og dermed blev fiskene i åer og søer pludselig til miljøindikatorer. Direktivet kræver at fiskene bliver brugt som kvalitetselement både ved bedømmelse af åer og søer. For at dette kan ske, skal der udvikles nye metoder, der kan bruge fiskene til at vurdere miljøtilstanden. Dette arbejde med at udvikle, teste og sammenligne forskellige metoder, skulle være afsluttet i 2006, men viste sig at være sværere end forventet og først i 2009, havde de fleste lande i EU udviklet en eller anden form for fiske-baseret metode. I Danmark havde vi stadig i 2012, end ikke forsøgt at få et indeks, der baseres på fisk og dermed var DK i bunden af klassen og fik adskillige advarsler fra EU om manglende indsats. Ikke kun i forhold til fisk, men generelt med implementeringen af direktivet. Nu har DCE og DTU imidlertid testet hele to fiskeindeks, der sammen skal sikre en god beskyttelse af de fleste af vores vandløb. I denne præsentation, vil jeg gennemgå processen og fortælle om substansen i og baggrunden for fiskeindeksene og hvordan de kan bruges.

Vandplanerne
Af Peter Kaarup, Kontorchef, Naturstyrelsen

Klimarobuste virkemidler i vanplanerne
Af Henrik Skovgaard, Projektchef, Natur & Plan (Aarhus), Orbicon
Klimaændringerne forventes at føre til hyppigere oversvømmelser af værdifulde arealer, både i byerne og i det åbne land. Klimaændringerne vil påvirke hele vandets kredsløb og dermed også tilstanden i vandløb og søer. Indlægget sætter fokus på, hvordan virkemidler i vandplanerne kan forventes at spille sammen med behovet for klimatilpasning. En strategisk benyttelse af vandplanernes virkemidler vil i mange tilfælde kunne tilgodese både de miljømæssige krav og behovet for klimatilpasning. Nye projekter som Vandet fra Landet sætter fokus på den praktiske håndtering af vand i det åbne land og landmanden som vandforvalter.

De ferske vandes rekreative muligheder
Af Kaare Manniche Ebert og Lars Brinch Thygesen, Fiskebiolog og Miljøkonsulent, Danmarks Sportsfiskerforening
Kan man tjene penge på god natur? Selvfølgelig kan man det, og det er veldokumenteret. For i projekter, hvor det handler om fisk i vandløb går biodiversitet og socioøkonomi hånd i hånd. Det bør myndighederne skrive sig bag øret, når projekterne i den næste vandplanperiode skal udmøntes.

Målrettet regulering kan hjælpe vandene
Af Kitt Bell Andersen, Chefkonsulent, Vand & Natur - Landbrug & Fødevarer
Hovedformålene med at gøre reguleringen målrettet er netop at sikre reelle forbedringer af miljøtilstanden, samtidig med, at der skal sikres væsentlige erhvervsøkonomiske gevinster for landbruget. Det gælder om at sætte ind de rigtige steder og med de rigtige løsninger. Men det gælder også om at turde prioritere. I fremtiden skal alle vandløb og søer ikke nødvendigvis opfylde målsætningerne i vandområdeplaner og bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven. Nogle steder er fx landbrugsproduktion og anden menneskelig aktivitet vigtigere. Det er nødvendigt at gøre tingene helt i stedet for halvt de steder, hvor potentialet er i top og konsekvenserne for andre interesser er mindst. Samlet set bør en målrettet regulering føre til større forbedringer af miljøets tilstand end det nuværende reguleringsregime, samtidig med, at landbruget kan producere og tjene mere.

Det muliges kunst - hvordan sikrer vi en god lovgivning?
Af Helle Tegner Anker, Professor, Københavns Universitet
Hvad er de gode løsninger og hvordan sikrer vi, at de bliver gennemført? Er det muligt at forene forskellige interesser og hvor langt er der fra idé til handling. Med udgangspunkt i erfaringer fra de seneste års initiativer i forhold til vandmiljøet ses bl.a. på de retlige rammer og reguleringsmæssige udfordringer for ny regulering af vandmiljøet.