Oplægsbeskrivelser

Marine naturtyper i havet omkring Danmark
Af Lars Brammer Nejrup, Miljøbiolog, Orbicon

De danske marine områder rummer en række unikke naturtyper som hver karakteriseres af arter der lever i, på eller associeret med det pågældende substrat. Substratet er således et vigtigt element for artsrigdommen i enkeltområder. Med udgangspunkt i substratets funktionalitet for fauna og flora vil jeg igennem billeder og videoer præsentere nogle af de mest spændende marine naturtyper de danske farvande kan byde på.

Stenrev - status og fremtidsscenarier for havbundens oaser
Af Karsten Dahl, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet

Stenrevene i danske farvande rummer en stor artsdiversitet af tangplanter og bunddyr, som har brug for det hårde substrat til at fæstne sig på. Ud over de fastsiddende dyr og planter er der også knyttet en lang række fritlevende bunddyr og fisk til revene. Disse nyder godt af tangskovens store produktion af organisk materiale samt den komplekse habitat som stenene, tangskoven og de opretstående dyr tilsammen danner.

Artsdiversiteten på det enkelte rev afhænger af en række vigtige forhold som fx saltholdigheden, lyset og bølgeenergien, men også menneskelige aktiviteter har en stor effekt på revenes kvalitet og derved også den biologiske diversitet.

Stenrevene i danske farvande har været en eftertragtet ressource for byggemateriel for havnemoler og kystsikring i mere end 100 år. Mange rev er gået tabt, eller står i dag tilbage i en ringe fatning. Det er især gået ud over de rev, der lå på relativt lavt vand hvor man kunne se stenene fra overfladen eller hvor en dykker kunne arbejde dagen lang uden risiko for at få dykkersyge. Selvom stenfiskeri med tang eller dykker i dag er ophørt, foregår der alligevel en optagning af mindre sten fra havbunden i forbindelse med indvinding af sand og ral.

Næringssalte, og den deraf følgende plankton opblomstring, har reduceret lyset ved bunden. Resultatet er minder dybdeudbredelse af tangskoven og derved forringet habitatkvalitet for en lang række bunddyr og fisk. På trods af store anstrengelser for at reducere tilførslerne af næringssalte, har effekterne endnu ikke vist sig i form af bedre lysforhold i vores havmiljø.

Nogle steder er Tangskovene i danske farvande også presset af masseforekomst af søpindsvin, og skibspassager tæt på bunden har også vist sig at have en negativ effekt på algerne.

I perioder med mange torskefisk er det rentabelt at trawle hen over områder med stenbund. Desværre er det ikke kun fisk der høstes. Trawl, skovle og wirer river algerne og de fastsiddende dyr af stenene og efterlader en ringere habitat for nye fisk som opvækstområde. Her godt 20 år efter at Danmark har tiltrådt EU’s Habitatdirektiv, kan et trawlforbud forventes, men kun på de rev som indgår i Natura-2000 netværket.

På længere sigt må vi se i øjnene, at klimaforandringer vil presse livet på revene yderligere. Vandstandsstigninger vil betyde mindre lys på bunden, og selv om der stadig råder en del usikkerhed omkring klimamodellerne, vil forudsigelserne om øget vinternedbør føre til en stigning i næringssaltudledningen og derved yderligere en forringelse i lyset der når tangskoven.

Fiskediversitet på havbunden
Af Peter Rask Møller

Danmarks betydning for den globale biodiversitet er især knyttet til kyst- og havmiljøerne. De indre danske farvande kan betragtes som et kæmpe estuarie, med en meget markant salinitetsgradient mellem verdens største brakvandsområde, Østersøen, og Nordsøens salte vand. De lavvandede og næringsrige farvande er grundlag for en høj primærproduktion, som udnyttes af en række organismer til at opnå endog meget store bestande. Fx er fiskeriet efter tobiser blandt de 10 største fiskerier i verden. Danmarks arter af planter og dyr er generelt gode til at klare dramatiske ændringer i levevilkårene. De har nemlig prøvet det før ifm. istider. Det vil sige, at de arter som ikke kunne følge med, når forholdene ændrede sig, for længst er væk. Det betyder dog ikke at menneskeskabte indgreb så som eutrofiering, stenfiskeri mm er uden betydning.

Fiskediversiteten i danske farvande varierer voldsomt efter salinitetsgradienten fra Nordsøen til Østersøen. Generelt falder artsantallet med saliniteten, om end faldet delvist kompenseres af tilstedeværelsen af ferskvandsfisk i de brakke områder. Af de ca. 220 marine fisk i danske farvande er det generelt kun de ca. 30 kommercielle arters status, der følges nøje. Resten af fiskebiodiversiteten er der meget begrænset eller slet ingen viden om. Det fondsfinansierede projekt ”Atlas over danske saltvandsfisk” (www.fiskeatlas.dk) forsøger dog at lappe de store huller, der er i vor viden om den samledes fiskediversitet.

Landingerne af hovedparten af de kommercielt udnyttede fiskearter er faldet markant de seneste 10 år (Fiskeridirektoratet). Selvom de fleste af arterne ikke er i direkte fare for at uddø, er det et stort samfundsproblem, at bestandene ikke forvaltes bæredygtigt. Især diadrome arter som laks, stører og ål samt store, langsomtvoksende, marine arter som hajer og rokker er dog kritisk truede. På trods af at disse arter er underlagt fredninger og kvoter, er de gået kraftigt tilbage på grund af habitats-ødelæggelser, eutrofiering og overfiskeri. Totalfredninger af de mest truede arter, forbud mod udsmid, som bl.a. er indført i Norge, samt udpegning af større fiskerifri ”no-take” zoner vil givet hjælpe på disse problemer.

I mange fjorde er der sammenlignet med tidligere nu kun meget få større fisk. Det skyldes formentlig den omfattende eutrofiering og tilhørende iltssvindskatastrofer. Man taler om et regimeskift, der er svært at komme tilbage fra på trods af nedsatte udledninger af næringssalte. Et andet udokumenteret problem i fjordene er et omfattende lyst- og fritidsfiskeri samt UV-jagt, som ikke er reguleret eller registreret. Det vil være oplagt at indføre en registrering af fangsterne og evt. en maksimal fangst pr. fisker pr. dag ”baglimit” som man har i en række andre lande.

I modsætning til mange andre lande, repræsenterer dykning of snorkling kun en lille nichebranche i Danmark. Det er klart et problem at så relativt få indbyggere oplever naturen under vand, og at oplevelses-økonomien er så begrænset under havoverfladen. Forvaltningen er næsten 100 % baseret på råstoffer og fødevarer, mens oplevelses-værdien af den marine natur er fuldstændig negligeret. Der er en vis fremgang indenfor især snorkling, og det vil være til stor nytte for naturbevarelsen i havet, hvis denne udvikling fortsætter. For dem er kaster sig ud i det, venter mange, fantastisk naturoplevelser også i det helt kystnære vand.

Marin genopretning af hårdbundshabitater
Josianne G. Støttrup, DTU Aqua

Et stort antal stenrev er blevet fjernet eller delvis fjernet fra de marine områder, især fra de lavvandede (<10m) kystnære områder. Direkte fjernelse af større eller mindre sten er foregået over flere årtier ved stenfiskeri og ralsugning. I forbindelse med muslingefiskeri, er stenene blevet bragt på land med muslingerne og dermed fjernet fra havmiljøet. Stenrev, og især huledannende stenrev, er i dag fåtallige langs de indre danske kyster.

Stenrev er kendt som biologiske meget produktive og havende en stor artsrigdom. Stenene danner hæftesteder for bunddyr og planter, skaber skjulesteder for mange organismer og også udgør gode fourageringsområder for mange fiskearter. Specielt huledannende stenrev med høj kompleksitet er med sine mange små nicher (mellem, i og omkring stenene) er kendetegnet ved at være højproduktive og stor artsdiversitet. Det første danske forsøg på at genoprette en huledannende rev er BLUE REEF projektet som er støttet af EU og som er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Århus Universitet og DTU Aqua. Projektet er også det første større marine naturgenopretningsprojekt i Europa. Formålet med projektet er at stabilisere det tilbageværende rev, gendanne revets oprindelige funktion som huledannende rev og undersøge muligheden for at revet kan fungerer som refugium for donor populationer. Et noget mindre projekt med genopretning af et naturrev er lige blevet søsat ved Sønderborg.

Nørre Fjord er et andet eksempel hvor man har forsøgt at genetableret fjordens funktion som opvækstområder og fourageringsområder for fisk. I dette område har tidligere tiders råstofindvinding efterladt et område i fjorden med huller (sugehuller) i sedimentet. Disse sugehuller har medført dårlige livsbetingelser for fisk og bunddyr. Forsøget med genopretning af fjordens funktion har fokuseret på genopretning af blåmuslingebanker i fjorden.

Havvindmøller har gennem de sidste 15 år været etableret i danske farvande og der er planer om at etablere endnu flere i de kommende år. Især stenbeskyttelsen omkring fundamenterne af disse havmøller fungerer som undervandsrev. En række arter tiltrækkes til disse områder hvor fundamenterne fungerer som fouragerings områder eller steder hvor fiskene kan skjule sig for rovdyr eller ligger i læ for strøm. Her bør være en oplagt mulighed for at forbedre disse fundamenter for at sikre en høj kompleksitet og dermed mulighed for at opnå en høj biodiversitet.

Andre forslag, som endnu ikke er afprøvet, er at anvende fiskerev kystnært som kystbeskyttelse for at erstatte dyre tilbagevendende kystfodring eller spredte rev i fjord områder med henblik på at gendanne tangskov.

Marine nationalparker?
Ved Mette Blæsbjerg, marin- og fiskeriafdeling, WWF Danmark

I 2001 blev det i Wilhjelmrapporten anbefalet at man etablerede nogle ”nationale naturområder”. Formålet var at skabe nogle større sammenhængende naturområder med særskilte planer for beskyttelse, forvaltning og udvikling. I Wilhjelm-rapporten havde man også fokus på havet, idet der er i Wilhjelmrapporten står ”På havet er der ikke på nuværende tidspunkt fagligt grundlag for at etablerenationale naturområder, men der anbefales udlagt ét eller flere områder som en forsøgsordning”.

I årene 2003-2005 blev gennemført syv pilotprojekter for nationalparker rundt omkring i landet og i dag har vi tre nationalparker i Danmark. Blandt de syv pilotprojekter var også ”Pilotprojekt Marin Nationalpark Læsø” som dog ikke blev til noget. Men hvad er der sket siden da?

Selvom havet generelt har udgjort en meget lille del af miljødebatten, har der i de senere år været en række vigtige initiativer - bl.a. er der blevet udpeget en lang række Natura 2000 områder, der i de danske farvande dækker 18 % af det danske havareal, og også det nye havstrategidirektiv omtaler brugen af beskyttede områder som middel til at opnå et sundt havmiljø. Alligevel er vi stadig langt fra i mål når det når det kommer til en god naturbeskyttelse på havet.

I dette oplæg kigger vi på fordele og eventuelle ulemper ved beskyttede områder på havet. Hvad vil det være vigtigt at beskytte og hvilke overvejelser er vigtige? Kan nationalparkmodellen bruges til havs? Og hvilke naturmæssige forbedringer vil man kunne forvente ved denne type beskyttelse og hvad er f.eks. betydningen for friluftsliv og andre aktiviteter?

Op i det røde felt: En integreret indikator-baseret vurdering af biodiversitetens tilstand i de danske farvande
Ved Jesper Andersen Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet

Integreret indikator-baserede vurderinger af status for havets biodiversitet er og har været problematisk i forhold til fx vurderinger af eutrofiering og kemisk status, for det meste som en konsekvens af, at overvågningen af marine habitater, samfund og arter er dyrt, indsamles ofte ved den forkert (store) rumlig skala og / eller dårligt integreret med eksisterende marine miljøovervågning indsats. Her præsenteres anvendelsen af en indikator-baseret vurdering af biodiversiteten for danske farvande. Vurderingen anvendte værktøj er baseret på HELCOM biodiversitet Assessment Tool (BEAT), hvor biodiversitets-indikatorer er grupperet efter temaer:

• (1) broad-scale habitats,
• (2) samfund og
• (3) arter.

Som en fjerde gruppe er der anvendt supplerende indikatorer. Det nye værktøj BEAT 2,0 klassificerer biodiversiteten status som enten ”upåvirket af menneskelige aktiviteter "," moderat påvirket af menneskelige aktiviteter «eller» væsentligt påvirket af menneskelige aktiviteter «. Status for biodiversiteten i de danske farvande er klassificeret som ”moderat” eller ”væsentligt påvirket af menneskelige aktiviteter”. Geografiske variationer i biodiversitetens status er generelt relateret til eutrofieringstatus samt fiskeritrykket.