Jeppe Graugaard - På grænsen til en anden verden

Konsekvenserne af den systemkrise vores civilisation befinder sig i fremstår altomfattende og uoverskuelige. Set i et naturhistorisk perspektiv bliver det 21. århundrede begyndelsen på forandringer som vil præge menneskeheden, naturen, livets grundvilkår, de næste mange hundrede år. Naturens sammenbrud og den tilknyttede systemkrise kan ses som et udslag af det natursyn som præger det moderne samfund: selve vores virkelighedsopfattelse stiller os i en position, hvor naturen kun har værdi fordi den er til nytte for mennesker. Så længe dette syn på naturen præger vores samfundsmæssige udvikling vil vi højst sandsynligt fortsat underminere vores eget og andre arters levegrundlag. Lige nu spirer en global folkelig bevægelse frem som stiller spørgsmålstegn ved det værdisæt, de grundantagelser og de handleformer som det moderne samfund har taget for givet. Naturen og klimaet er kommet på dagsordenen – tre årtier for sent. Kan vi stadig nå de politiske målsætninger der skal til for at undgå at krisen bliver til sammenbrud og hvordan flytter vi de politiske og økonomiske barrierer for en grøn og fredelig omstilling?

Jeppe Graugaard har som forsker, konsulent og underviser beskæftiget sig med klima, bæredygtighed og omstilling siden 2008. Han arbejder som lærer på Ry Højskole, hvor han bl.a. underviser faget Kloden Kalder (www.klodenkalder.com) og udvikler praksisforløb i bæredygtig dannelse.

 

Jesper Sølver Schou - Mere og bedre naturbeskyttelse – samfundsvidenskabernes bidrag

Når vi taler om naturbeskyttelse fra et fagligt synspunkt, er det meget ofte med de naturvidenskabelige briller på. Men ønsket om at forvalte og beskytte naturen er drevet af en antroprocentisk dagsorden: hvis vi mennesker ikke var her, ville der ikke være behov for naturforvaltning, og givet vi er her, er naturbeskyttelsen drevet at vores forståelse af en god natur – eller ”En rig natur i et rigt samfund”. I dette oplæg introduceres en økonomisk forståelse af naturens betydning for menneskers velfærd med eksempler fra bogen ”Sæt pris på naturen”, og desuden diskuteres nogle af de forståelsesmæssige forskelle og skismaer som opstår mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab, og naturforvaltning.

Jesper Sølver Schou er uddannet cand agro. og Ph.D., og er ansat som lektor og sektionsleder på Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi (KU). Han har mere end 25 års erfaring med forskning og forskningsbaseret rådgivning omkring økonomi, miljø, natur og jordbrug. Bl.a. bidrog han til udarbejdelsen af de økonomiske afsnit i Wilhjelmudvalgets rapport.

 

Henrik Vejre - ”Hvordan kan vi planlægge for en naturzone”

Hvilke planlægnings- og forvaltningsredskaber man kan bruge til en mulig kommende naturzone i Danmark, med baggrund i fortilfælde og med udgangspunkt i eksisterende redskaber.

I have studied and done research in the cultural landscapes as arena for the provision of services to the society for more than 20 years. A guiding storyline in the research effort is that we need to manage multiple functions at the same place at the same time in order to achieve sustainable land use. Integration of functions such as agricultural production, wildlife habitats, housing, water provisioning, amenity values and tourism. A particular focus has been on the management of urban fringe landscapes and agricultural landscapes. The green space of greater Copenhagen has been a key issue in my research.

 

Katherine Richardson Naturbeskyttelse i havet skal tage udgangspunkt i økosystemer – ikke arter!

Naturen i havet er anderledes og får langt mindre opmærksomhed end naturen på landjorden, men intet tyder på, at den er mindre vigtig eller har mindre behov for beskyttelse end naturen på landjorden. På landjorden tager naturbeskyttelse som regel udgangspunkt i enkelte arter. Denne tilgang er dog svær at anvende i havet, da så mange planter og dyr er for små til at kunne ses med det blotte øje. Det har bevirket, at man ofte har en bedre fornemmelse for, hvordan forskellige marine økosystemer fungerer (hvordan de f.eks. bidrager til omsætning af forskellige elementer) end præcis hvilke organismer, de består af. Man er således bedre i stand til at kvantificere betydningen af forskellige marine økosystemtyper ift. ’Earth System’ funktionen end det er tilfældet for terrestriske økosystemer. En anden forskel mellem den terrestriske og marine natur er, at mennesker sjældent kommer i direkte kontakt med marine organismer – hvis vi lige ser bort fra fiskeri. Derfor er udryddelse af havets arter sjældent forårsaget af direkte kontakt med mennesker. Forvaltning af naturen i havet skal derfor ikke nødvendigvis tage den samme form som forvaltning på landjorden. Der argumenteres i oplægget for, at naturforvaltning i havet skal tage udgangspunkt i økosystemer og deres funktion fremfor enkelte arter.

 

Jens-Christian Svenning - Hvad sker der med Jordens biodiversitet i Menneskets Epoke (Antropocæn)?

Jeg vil opridse hvad der sker med biodiversiteten, hvorfor og hvad fremtidsudsigterne er, og hvad vi kan gøre for at sikre en rig biodiversitet også i fremtiden.

Jens-Christian Svenning er professor i økologi ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, hvor han også leder forskningscenteret Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE). Jens-Christian arbejder med at forstå med vores verdens biodiversitet, og hvordan vi sikrer den i fremtiden med endnu flere mennesker og stærke klimaændringer.

 

Asger Narud Ledelse som virkemiddel til at skabe en grøn og bæredygtig fremtid

 

Signe Nepper Larsen Forvaltning af vores fælles natur – planlægning og balancering af interesser

Naturstyrelsen har som hovedopgave at forvalte vores fælles naturarv, de statslige skov- og naturområder, der udgør fem procent af Danmarks areal. Målet for vores forvaltning er at beskytte og fremme natur og samtidig sikre, at borgerne får gode naturoplevelser. Derudover skal vi også levere på andre bundlinjer, fx kulturhistorie, landskab, træprodukter og klima. Disse mål og de gældende politiske, juridiske og økonomiske rammer, som Naturstyrelsen fungerer indenfor, fordrer derfor en stor grad af balancering i vores arealforvaltning. Med udgangspunkt i både den politiske ramme og et par konkrete cases vil oplægget beskrive nogle af de valg og dilemmaer, som man kan stå i som landets største arealforvalter.

Signe Nepper Larsen er vicedirektør i Naturstyrelsen med det ledelsesmæssige og faglige ansvar for forvaltningen af de 210.000 ha statsejede skov- og naturområder. Hun er cand. scient. i biologi fra Københavns Universitet og har arbejdet med beskyttet natur i mere end 25 år i både den offentlige og private sektor, herunder 20 år i det private rådgiverfirma COWI med bl.a. miljøvurderinger, naturgenopretning og Natura 2000. Hun er ekstern censor og underviser i biologi og naturforvaltning ved de danske universiteter og har skrevet flere fagbøger, herunder bidrag til bogværket 'Naturen i Danmark'.

 

Anders S. Barfod Biodiversitetskrisen i et lokalt-globalt perspektiv

Biodiversitetskrisen rummer en lang række dilemmaer som vi skal have løst for at komme videre. Den sidste rapport fra den mellemstatslige organisation IPBES taler om nødvendigheden af gennemgribende forandring (’transformative change’), men hvad indebærer det? Jeg vil komme ind på det jeg mener er hovedproblemstillingerne lokalt, nationalt som globalt, og komme med forslag til handlemuligheder.

 

Jørgen Jørgensen Natureman – et integreret LIFE Naturprojekt

Oplægget tager udgangspunkt i nedenstående fokusområder for projektet:

  • At Natureman har en multifunktionel tilgang til udfordringerne i 11 natura 2000 områder
  • At Natureman har fokus på landmanden som Naturforvalter
  • At Natureman ønsker at udvikle naturpleje til en driftsgren

 

Lasse Baaner Er tiden inde til en naturbeskyttelsesreform?

Hvordan er vores naturbeskyttelseslovgivning indrettet, hvad er det, den beskytter og hvad beskytter den imod?  I oplægget prøver jeg at give et kort overblik over den måde, dansk og europæisk lovgivning beskytter vores natur på, og trække nogle linjer fra den første naturfredningslov til de strømninger, der er i naturbeskyttelsesdebatten i dag. I den forbindelse kommer jeg også med mine bud på, hvor der ud fra et retligt og naturmæssigt perspektiv er nogle problemer i lovgivningen - dvs. nogle gevinster at hente, hvis man turde ændre på reglerne.

 

Ordstyrer - Thor Hjarsen

Slagets gang på Wilhjelmkonferencen skal i år styres af Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden. Thor har haft en lang karriere inden for naturbeskyttelse og naturformidling i Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, NIRAS og private NGO’ere som Red Barnet, og nu senest i WWF Verdensnaturfonden. Desuden var Thor med til at opbygge det danske IPBES-sekretariat på Københavns Universitet i 2016-2018. Han har arbejdet med både international og national natur og biodiversitet og deltaget aktivt i debatter på sociale medier og i pressen. Thor er nok kendt som en ret skarp kritiker af statens indsatser for natur og biodiversitet. På den mere fredelige front, er Thor især aktiv fuglekigger, formand for landets måske mindste naturNGO Hellebæk Kohaves Venner og triller i godt sommervejr rundt på en gammel BMW-motorcykel mellem de nordsjællandske naturlokaliteter.